
Nina Due
Landskabsarkitekt mdl
nina@duelandskab.dk
+45 61680478
Jeg tilbyder rådgivning inden for planlægning af haver og landskaber fra idéudvikling til projektering, udbud og fagtilsyn under udførelsen.
Hvert projekt er sit eget og skabes med lydhørhed og indføling i tæt samarbejde og dialog med bygherre og interessenter.
Tegnestuen
Due Landskab er etableret i 2023 af landskabsarkitekt Nina Due. Tegnestuen arbejder med strategiske og fysiske planlægningsopgaver, som spænder mellem alt fra byrum, institutioner, boligområder, erhvervsområder, naturområder, energilandskaber til gårdrenoveringer, parker og private haver.
Tegnestuen beskæftiger sig med rådgivning inden for alle faser af landskabsarkitektfaget fra idé, skitsering og konceptudvikling til projektering, udbud og rådgivning under udførsel.
I et hvert projekt lægges vægt på en grundig og analytisk tilgang til stedet, og projektet bearbejdes ud fra sin kontekst. Uanset om det er er på landet eller i byen er stedet og dets historie, kultur, natur og ånd udgangspunktet.
Due Landskab arbejder med robuste og holdbare materialer og med et stort fokus på bæredygtighed, således at det udførte projekt er holdbart og smukt langt ud i fremtiden.
Klimatilpasning anses som en elementær del af tegnestuens programmer, ligesom biodiversitet naturligt indtænkes i alle projekter, hvor det grønne får mest muligt plads. Der arbejdes med robuste og sanselige plantesammensætninger, der tilgodeser insektlivet.
Uddannelse og erfaring
Nina er uddannet fra Københavns Universitet i 2008 og har siden da haft ansættelser på landskabs- og arkitekttegnestuer hos blandt andet Thébaud Urbanisme et Paysage i Paris, Lytt Architecture, BOGL, entasis Arkitekter og Julie Kierkegaard.
Nina varetager alle faser i et projektforløb, hvilket gør hende i stand til at udføre opgaver fra idéfase over projektering til udsendelse af udbud, projektopfølgning og fagtilsyn på et højt teknisk og arkitektonisk niveau med øje for helheden og en stor omsorg for detaljen.
Nina er efteruddannet inden for diverse beplantningsfag og er desuden certificeret projekteringsleder. Hendes store erfaring med projektledelse, herunder økonomi- og tidsstyring, håndtering af underrådgivere og dialog med bygherre og brugere sikrer en sammenhæng mellem projekt, tid og anlægsøkonomi samt kontinuerlig projektfremdrift via en god og tæt kommunikation.
Nina vægter den æstetiske tilgang til landskabsfaget højt og værdsætter samarbejder, hvor man anerkender det enkle, det holdbare og det stedslige. Hun glædes ved værdiskabelse gennem naturen og beplantningen, hvor en grundig og analytisk tilgang til planteanvendelse – både i praktisk og arkitektonisk forstand – baner vejen for et driftsikkert og bæredygtigt projekt.
Ansættelser
2022 – Julie Kierkegaard Landskab
2021 – Thing Brandt Landskab
2017 – BOGL – Bang og Linnet Landskab, projektleder landskab
2016 – entasis arkitekter, projektleder landskab
2015 – BOGL – Bang og Linnet Landskab, sagsarkitekt landskab
2008 – GHB Landskabsarkitekter A/S, sagsarkitekt landskab
2005 – Lassen Landskab A/S, landskabsarkitektstuderende
2006 – Phillip Thébaud, Thébaud Urbanisme et Paysage, Paris, praktikant
Uddannelse
2008, Cand.Arch.Hort, Københavns Universitet – Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole, Frederiksberg
Efteruddannelse
2025 – Biodiversitet i praksis 3, Molslaboratoriet
2024 – Biodiversitet i praksis 2, Molslaboratoriet
2019 – Projekteringsledelse iht ABR18
2018 – Anvendelse af Stauder i byen, v. Jens Thejsen
2016 – Byens træer, Skov og Landskab
2015 – Stauder, Studietur v. Jens Thejsen
