Vi udvikler projekter med ønsket om mest muligt hensyn til naturen og plads til det grønne samt fokus på biodiversitet, bæredygtighed og stedets forhold

Udvalgte projekter

Have til nybygget villa

Jord- og terrænbearbejdning, ankomstforhold, rum og nicher til ophold og leg samt stor frodighed er indarbejdet i denne villahave, hvor udgangspunktet var en byggeplads med hård og leret jord.

Gårdhave

En mindre gårdhave er belagt med teglklinker i husets nuancer. Frodige og blomstrende plantebede udlagt efter linjerne fra døre og vinduer samt en græsplæne bryder fladen og danner rum til ophold af forskellig karakter.
Æbletræet samler rummet og danner skygge.

Sommerhushave ved vandet

Udearealerne til sommerhushaven er nænsomt bearbejdet i forhold til den omgivende natur.
Adgangs- og parkeringsforhold er indarbejdet i den eksisterende beplantning, og som belægning inde og ude, trin og terrasser er anvendt naturlige materialer som egetræssveller, søsten og teglklinker.

Forhave til villa i Lyngby

I en forhave skal mange funktioner, der skal gå op i en højere enhed.
Her er cykelparkering, affaldshåndtering, ankomststi og en frodig ankomst løst og disponeret i sammenhæng udfordrende terræn- og jordforhold.
Granitmaterialerne – brosten, chaussésten og kampesten – er genanvendte fra byggeplads og leverandør.

Forhave til villa i København

Villaens ankomstarealer har fået et løft og en organisering med nye teglklinker og brostensbelægninger af genbrugte nordiske brosten. Niveauforskelle er løst med trin i teglstensbelægningen og kampestensmure.
Ønsket var meget plads til praktiske funktioner, så det grønne indarbejdes med tiden i form af krukker.